Muri, norsk gårdsnavn.
Muri i Valldal
4. Muri. Udt. mø2ri (mellem o og ø). -- a Mæri Fornm. s. V 20. Flatøb. II 312. a Mærinn Ol. d. hell. S. 1853 S. 186. a Mærinni b.13,s.116 Hkr. S. 448. Moringh NRJ. II 97. Mori 1603. Murri, Morri 1617. Murrie 1666. Muri 1723.
O. R. opfører saavel dette som GN. 7 blandt Navne, sms. med -vin, efter min Mening medrette. Efter de ældste Kilder skulde man antage, at den gamle Form er Mærin, af Adj. mærr, herlig, priselig, samme Navn som Mære i Sparbuen (som ogsaa i Fornm. s. skrives dels a Mæri, dels a Mærinni, se Bd. XV S. 203), i Hobøl og i Lier. Om man imidlertid end kunde tænke sig, at de nyere Skriftformer kunde være forvanskede ved Paavirkning af Uri, er det dog ikke let at forklare, at den nuv. Form kunde opstaa af Mærin. Paa den anden Side tør man neppe heller se ganske bort fra den ved Sagaerne hjemlede Form. Thi vistnok har man ved GN. 37 et Bevis paa, at de i Sagaerne i Beretningen om Olafs Tog gjennem Sønd-møre gjengivne Former af Stedsnavne kan være meget forvanskede; men Sagen stiller sig dog anderledes her, hvor der er Overensstemmelse om Formen i forskjellige Sagaer. Nogen betydelig Forvanskning kan man ialfald neppe antage. Den oftere forekommende Navnestamme Myrg-, som Udtaleformen kunde lægge det nær at tænke paa (jfr. Bd. VI S. 319. VIII S. 92. 230. Arkiv XXII S. 106), kan saaledes visselig ikke komme i Betragtning, især da der her ikke kan ligge noget Elvenavn i Gaardnavnet.