Niels Erlandson Galen, til Lund

• BORN: ABT 1220 Ellingen, Haragers Herred
• DEAD: AFT 1285 Lund

Notater

• havde, 1251—82, dog vist med nogen Afbrydelse, Gjældker (Præfectus) i Lund, men kaldes 1283 fordum Gjældker, tog afgjort Parti for Kongen i Feiden mellem denne og hans Broder Erkebispen, hvem han 1259 tog til Fange, blev derefter sat i Ban, var 1285 en af de Adelsmænd, som udstedte et Vidnesbyrd om, at Als hører til Danmark, fører Galen-Vaabnet i sit Segl; g. m. Elisabeth Pedersdatter, Datterdatter af Esbern Snare.

Niels Erlandsen blev slået til ridder, og var gældker i Skåne, dvs. den øverste embedsmand under den danske konge, der administrerede og styrede denne rige landsdel.

Han var bror til ærkebispen Jacob Erlandsen i Lund, men da Niels var i kongens tjeneste kom de to i et modsætningsforhold ved ærkebispens strid med kongemagten, og det var Niels Erlandsen, der arresterede sin egen bror på kongens vegne.

Niels Erlandsen & Elisabeth Pedersdatter: Niels Erlandsen er nævnt i kilderne fra 1251 til 1285. Hans segl med slægtens våben ses her ved siden af: 5 gange tværdelt af blåt og sølv, formodentlig er de rankeprydede bjælker, metaldelene, altså sølv (eller hvidt). Omskriften lyder "S' NICOLAI FILII ERLANDII" (Niels søn af Erlands segl).

Han døde efter 1285, men er ikke nævnt i Lund domkirkes dødebog.

Elisabeth Pedersdatter døde efter 1291, og er heller ikke nævnt i Lund.

Kilder

1. Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1893:160.
2. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I14106&tree=2
3. http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I5347
4. http://www.123hjemmeside.dk/mahlerdam/12801971

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1893:160.

http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Hvide/Nielsen.htm

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2011]., DAA 1893:160.

• http://www.mundia.com/us/Person/43019549/12606257842
• http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jur...

• ---

  
  

havde, 1251—82, dog vist med nogen Afbrydelse, Gjældker (Præfectus) i Lund, men kaldes 1283 fordum Gjældker, tog afgjort Parti for Kongen i Feiden mellem denne og hans Broder Erkebispen , hvem han 1259 tog til Fange, blev derefter sat i Ban, var 1285 en af de Adelsmænd, som udstedte et Vidnesbyrd om, at Als hører til Danmark, fører Galen-Vaabnet i sit Segl; g. m. Elisabeth Pedersdatter, Datterdatter af Esbern Snare.

Niels Erlandsen & Elisabeth Pedersdatter Niels Erlandsen var født ca. 1220, søn af Erland Erlandsen & Cecilie Herlufsdatter.

Elisabeth Pedersdatter var født ca. 1220, datter af Peder Strangesen (Ulfeldt) & Ingeborg Esbernsdatter (Hvide).

Niels og Elisabeth fik følgende børn: Jens Nielsen til Næsbyholm; Peder Nielsen til Tåsinge; Anders Nielsen til Ellinge; Åge Nielsen til Ellinge; Jacob Nielsen til Ellinge; Marianne Nielsdatter til Rønninge.

Niels Erlandsen blev slået til ridder, og var gældker i Skåne, dvs. den øverste embedsmand under den danske konge, der administrerede og styrede denne rige landsdel.

Han var bror til ærkebispen Jacob Erlandsen i Lund, men da Niels var i kongens tjeneste kom de to i et modsætningsforhold ved ærkebispens strid med kongemagten, og det var Niels Erlandsen, der arresterede sin egen bror på kongens vegne.

Niels Erlandsen er nævnt i kilderne fra 1251 til 1285. Hans segl med slægtens våben ses her ved siden af: 5 gange tværdelt af blåt og sølv, formodentlig er de rankeprydede bjælker, metaldelene, altså sølv (eller hvidt). Omskriften lyder "S' NICOLAI FILII ERLANDII" (Niels søn af Erlands segl).

Han døde efter 1285, men er ikke nævnt i Lund domkirkes dødebog.

Elisabeth Pedersdatter døde efter 1291, og er heller ikke nævnt i Lund.

Niels Erlandson Galen, til Lund

BORN: ABT 1220 Ellingen, Haragers Herred
DEAD: AFT 1285 Lund
Notater
havde, 1251—82, dog vist med nogen Afbrydelse, Gjældker (Præfectus) i Lund, men kaldes 1283 fordum Gjældker, tog afgjort Parti for Kongen i Feiden mellem denne og hans Broder Erkebispen, hvem han 1259 tog til Fange, blev derefter sat i Ban, var 1285 en af de Adelsmænd, som udstedte et Vidnesbyrd om, at Als hører til Danmark, fører Galen-Vaabnet i sit Segl; g. m. Elisabeth Pedersdatter, Datterdatter af Esbern Snare.
Niels Erlandsen blev slået til ridder, og var gældker i Skåne, dvs. den øverste embedsmand under den danske konge, der administrerede og styrede denne rige landsdel.

Han var bror til ærkebispen Jacob Erlandsen i Lund, men da Niels var i kongens tjeneste kom de to i et modsætningsforhold ved ærkebispens strid med kongemagten, og det var Niels Erlandsen, der arresterede sin egen bror på kongens vegne.

Niels Erlandsen & Elisabeth Pedersdatter: Niels Erlandsen er nævnt i kilderne fra 1251 til 1285. Hans segl med slægtens våben ses her ved siden af: 5 gange tværdelt af blåt og sølv, formodentlig er de rankeprydede bjælker, metaldelene, altså sølv (eller hvidt). Omskriften lyder "S' NICOLAI FILII ERLANDII" (Niels søn af Erlands segl).

Kilder
Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1893:160.
http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I14106&tree=2

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1893:160.

http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Hvide/Nielsen.htm

Niels overtok Ellinge slott stilling som Gjeldker etter faren.

Hans segl med slektens våpen har omskiften "S' NICOLAI FILII ERLANDII" (Niels søn af Erlands segl).

• Niels var født ca 1220 sønn av Erland Erlandsen & Cecilie Herlufsdatter.
• ca 1250 Niels og Elisabeth Pedersdatter gifter seg. De hadde barna. Jens Nielsen til Næsbyholm; Peder Nielsen til Tåsinge; Anders Nielsen til Ellinge; Åge Nielsen til Ellinge; Jacob Nielsen til Ellinge; Marianne Nielsdatter til Rønninge.og Cesilie
• 1251 Niels var gjældker i Skåne, dvs. den øverste embedsmann under den danske konge som administrerte og styrte denne landsdelen.
• 1259 Niels var bror til erkebispen Jacob Erlandsen i Lund, men da Niels var i kongens tjeneste kom de to i et motsetningsforhold i erkebispens strid med kongemakten, og det var Niels Erlandsen, som arresterte sin egen bror på kongens vegne.
• 1283 Han kalles tidligere gjeldker
• 1285 Niels var en av adelsmennene som utstedte vitnesbyrd om at Als tilhører Danmark
• Han døde efter 1285, men er ikke nevnt i Lund domkirkes dødebok .

Niels Erlandsen Galen / Niels Hvide Erlandsen

• BORN: ABT 1220 Ellingen, Haragers Herred
• DEAD: AFT 1285 Lund

Notater

• havde, 1251—82, dog vist med nogen Afbrydelse, Gjældker (Præfectus) i Lund, men kaldes 1283 fordum Gjældker, tog afgjort Parti for Kongen i Feiden mellem denne og hans Broder Erkebispen, hvem han 1259 tog til Fange, blev derefter sat i Ban, var 1285 en af de Adelsmænd, som udstedte et Vidnesbyrd om, at Als hører til Danmark, fører Galen-Vaabnet i sit Segl; g. m. Elisabeth Pedersdatter, Datterdatter af Esbern Snare.

Niels Erlandsen blev slået til ridder, og var gældker i Skåne, dvs. den øverste embedsmand under den danske konge, der administrerede og styrede denne rige landsdel.

Han var bror til ærkebispen Jacob Erlandsen i Lund, men da Niels var i kongens tjeneste kom de to i et modsætningsforhold ved ærkebispens strid med kongemagten, og det var Niels Erlandsen, der arresterede sin egen bror på kongens vegne.

Niels Erlandsen & Elisabeth Pedersdatter: Niels Erlandsen er nævnt i kilderne fra 1251 til 1285. Hans segl med slægtens våben ses her ved siden af: 5 gange tværdelt af blåt og sølv, formodentlig er de rankeprydede bjælker, metaldelene, altså sølv (eller hvidt). Omskriften lyder "S' NICOLAI FILII ERLANDII" (Niels søn af Erlands segl).

Han døde efter 1285, men er ikke nævnt i Lund domkirkes dødebog.

Elisabeth Pedersdatter døde efter 1291, og er heller ikke nævnt i Lund.

Kilder

1. Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1893:160.
2. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I14106&tree=2
3. http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I5347
4. http://www.123hjemmeside.dk/mahlerdam/12801971

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1893:160.

http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Hvide/Nielsen.htm

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2011]., DAA 1893:160.

• http://www.mundia.com/us/Person/43019549/12606257842
• http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jur...

• ---

  
  

havde, 1251—82, dog vist med nogen Afbrydelse, Gjældker (Præfectus) i Lund, men kaldes 1283 fordum Gjældker, tog afgjort Parti for Kongen i Feiden mellem denne og hans Broder Erkebispen , hvem han 1259 tog til Fange, blev derefter sat i Ban, var 1285 en af de Adelsmænd, som udstedte et Vidnesbyrd om, at Als hører til Danmark, fører Galen-Vaabnet i sit Segl; g. m. Elisabeth Pedersdatter, Datterdatter af Esbern Snare.

Niels Erlandsen & Elisabeth Pedersdatter Niels Erlandsen var født ca. 1220, søn af Erland Erlandsen & Cecilie Herlufsdatter.

Elisabeth Pedersdatter var født ca. 1220, datter af Peder Strangesen (Ulfeldt) & Ingeborg Esbernsdatter (Hvide).

Niels og Elisabeth fik følgende børn: Jens Nielsen til Næsbyholm; Peder Nielsen til Tåsinge; Anders Nielsen til Ellinge; Åge Nielsen til Ellinge; Jacob Nielsen til Ellinge; Marianne Nielsdatter til Rønninge.

Niels Erlandsen blev slået til ridder, og var gældker i Skåne, dvs. den øverste embedsmand under den danske konge, der administrerede og styrede denne rige landsdel.

Han var bror til ærkebispen Jacob Erlandsen i Lund, men da Niels var i kongens tjeneste kom de to i et modsætningsforhold ved ærkebispens strid med kongemagten, og det var Niels Erlandsen, der arresterede sin egen bror på kongens vegne.

Niels Erlandsen er nævnt i kilderne fra 1251 til 1285. Hans segl med slægtens våben ses her ved siden af: 5 gange tværdelt af blåt og sølv, formodentlig er de rankeprydede bjælker, metaldelene, altså sølv (eller hvidt). Omskriften lyder "S' NICOLAI FILII ERLANDII" (Niels søn af Erlands segl).

Han døde efter 1285, men er ikke nævnt i Lund domkirkes dødebog.

Elisabeth Pedersdatter døde efter 1291, og er heller ikke nævnt i Lund.

Niels Erlandson Galen, til Lund

• BORN: ABT 1220 Ellingen, Haragers Herred
• DEAD: AFT 1285 Lund

Notater

• havde, 1251—82, dog vist med nogen Afbrydelse, Gjældker (Præfectus) i Lund, men kaldes 1283 fordum Gjældker, tog afgjort Parti for Kongen i Feiden mellem denne og hans Broder Erkebispen, hvem han 1259 tog til Fange, blev derefter sat i Ban, var 1285 en af de Adelsmænd, som udstedte et Vidnesbyrd om, at Als hører til Danmark, fører Galen-Vaabnet i sit Segl; g. m. Elisabeth Pedersdatter, Datterdatter af Esbern Snare.

Niels Erlandsen blev slået til ridder, og var gældker i Skåne, dvs. den øverste embedsmand under den danske konge, der administrerede og styrede denne rige landsdel.

Han var bror til ærkebispen Jacob Erlandsen i Lund, men da Niels var i kongens tjeneste kom de to i et modsætningsforhold ved ærkebispens strid med kongemagten, og det var Niels Erlandsen, der arresterede sin egen bror på kongens vegne.

Niels Erlandsen & Elisabeth Pedersdatter: Niels Erlandsen er nævnt i kilderne fra 1251 til 1285. Hans segl med slægtens våben ses her ved siden af: 5 gange tværdelt af blåt og sølv, formodentlig er de rankeprydede bjælker, metaldelene, altså sølv (eller hvidt). Omskriften lyder "S' NICOLAI FILII ERLANDII" (Niels søn af Erlands segl).

Han døde efter 1285, men er ikke nævnt i Lund domkirkes dødebog.

Elisabeth Pedersdatter døde efter 1291, og er heller ikke nævnt i Lund.

Kilder

1. Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1893:160.
2. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I14106&tree=2
3. http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I5347
4. http://www.123hjemmeside.dk/mahlerdam/12801971

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1893:160.

http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Hvide/Nielsen.htm

Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2011]., DAA 1893:160.

• http://www.mundia.com/us/Person/43019549/12606257842
• http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jur...

• ---

  
  

havde, 1251—82, dog vist med nogen Afbrydelse, Gjældker (Præfectus) i Lund, men kaldes 1283 fordum Gjældker, tog afgjort Parti for Kongen i Feiden mellem denne og hans Broder Erkebispen , hvem han 1259 tog til Fange, blev derefter sat i Ban, var 1285 en af de Adelsmænd, som udstedte et Vidnesbyrd om, at Als hører til Danmark, fører Galen-Vaabnet i sit Segl; g. m. Elisabeth Pedersdatter, Datterdatter af Esbern Snare.

Niels Erlandsen & Elisabeth Pedersdatter Niels Erlandsen var født ca. 1220, søn af Erland Erlandsen & Cecilie Herlufsdatter.

Elisabeth Pedersdatter var født ca. 1220, datter af Peder Strangesen (Ulfeldt) & Ingeborg Esbernsdatter (Hvide).

Niels og Elisabeth fik følgende børn: Jens Nielsen til Næsbyholm; Peder Nielsen til Tåsinge; Anders Nielsen til Ellinge; Åge Nielsen til Ellinge; Jacob Nielsen til Ellinge; Marianne Nielsdatter til Rønninge.

Niels Erlandsen blev slået til ridder, og var gældker i Skåne, dvs. den øverste embedsmand under den danske konge, der administrerede og styrede denne rige landsdel.

Han var bror til ærkebispen Jacob Erlandsen i Lund, men da Niels var i kongens tjeneste kom de to i et modsætningsforhold ved ærkebispens strid med kongemagten, og det var Niels Erlandsen, der arresterede sin egen bror på kongens vegne.

Niels Erlandsen er nævnt i kilderne fra 1251 til 1285. Hans segl med slægtens våben ses her ved siden af: 5 gange tværdelt af blåt og sølv, formodentlig er de rankeprydede bjælker, metaldelene, altså sølv (eller hvidt). Omskriften lyder "S' NICOLAI FILII ERLANDII" (Niels søn af Erlands segl).

Han døde efter 1285, men er ikke nævnt i Lund domkirkes dødebog.

Elisabeth Pedersdatter døde efter 1291, og er heller ikke nævnt i Lund.

Niels Hvide Erlandsen, omnämnd -1251-1285-. Han var 1251-1282 gölker (prefectus) i Lund, men kallas 1283 fd gölker. Han ställde sig på kungens sida i fejden mellan honom och brodern ärkebiskopen och fängslades efter att ha tillfångatagit sin bror 1259. 1285 var han en av de adelsmän som utfärdade ett vittne om att Als tillhörde Danmark. Sedan använder han Galen-vapnet. Niels blev liksom sin far Gälker i Skåne. Hans titel betyder "den som samlar in pengar" och han var personligen närvarande på marknaden för att driva in alla skatter och självklart i sällskap av ett antal beväpnade män. På faderns tid var "Skandinaviska marknaden" en stor inkomstkälla för kungen, men under Niels mandatperiod ökade handeln ytterligare, bland annat genom de rika nordtyska hansestädernas handel på "Skandinaviska marknaden". " i Falsterbo och Skanør. Gælkeren var kungens betrodda och högst uppsatta tjänsteman. Positionen krävde, förutom lojalitet mot kungen, en stark maktbas som stor man.Mr. Niels ärvde stora gods efter sina föräldrar och övertog födelseplatsen "Ellinge" när brodern Jens dog 1272. Gården var i släktens ägo till 1371. Dessutom utökade han sin egendom genom ytterligare köp. Man antar att han under tiden som gölker mest vistades i tjänstebostället i Lund. Hans mandatperiod som gölker sträckte sig från 1251-1283, dock med avbrott 1258 och 1264-65, då hans bror Jens, ( 1258), och halvkusinen Jon Jonsen Lille, 1264-65 innehar ämbetet. Imponerande att Niels mandatperiod började under kung Abel, fortsatte under kung Kristoffer d. 1 och slutade under kung Erik Glipping. Det kan finnas flera anledningar till detta. Han var mäktig och kom från en mäktig familj, en trogen tjänsteman till kungamakten och utan tvekan en mycket skicklig diplomat. Kring hans mandatperiod kan man se att kungen den 24 maj 1284 utfärdar en handling där bland annat Niels är vittne, här omtalas han som "en urgammal gielker". Källa: DRB:1284:95. Det är möjligt att han avgick 1282, året då kungen undertecknade den så kallade "handbekräftelsen", vilket bekräftade ett stort antal privilegier för herrarna och adelsmännen och innebar ett slags systemskifte mellan kungen och landets ledande. män. Niels var, som tidigare nämnts, lojal mot kungamakten som begrepp, och inte så mycket mot den som för närvarande innehade tronen. Hans egen bror, ärkebiskop Jacob Erlandsen, förde en årslång kamp mot monarkin. kulmen kom när kung Kristoffer beordrade ärkebiskopen, att kröna sin son Erik (Glipping) till sin fars efterträdare på tronen. Jakob vägrade dock detta och kungen utfärdade en arresteringsorder på ärkebiskopen. Den som gjorde gripandet var ingen mindre än Jacobs egen bror, fångmannen Niels Erlandsen! En av anledningarna till att Niels Erlandsen innehade fängelseposten i så många år var inte bara hans lojalitet – utan lika mycket hans stora diplomatiska färdigheter. I sin ställning som kunglig tjänsteman med till synes utmärkta diplomatiska färdigheter, Mr. Niels ofta som vittne eller medundertecknare av handlingar utfärdade av kungen den En av anledningarna till att Niels Erlandsen innehade fängelseposten i så många år var inte bara hans lojalitet – utan lika mycket hans stora diplomatiska färdigheter. I sin ställning som kunglig tjänsteman med till synes utmärkta diplomatiska färdigheter, Mr. Niels ofta som vittne eller medundertecknare av handlingar utfärdade av kungen den En av anledningarna till att Niels Erlandsen innehade fängelseposten i så många år var inte bara hans lojalitet – utan lika mycket hans stora diplomatiska färdigheter. I sin ställning som kunglig tjänsteman med till synes utmärkta diplomatiska färdigheter, Mr. Niels ofta som vittne eller medundertecknare av handlingar utfärdade av kungen den
landstingen eller vid riksmötena. Detta visar hur mäktig godsägaren var och antyder också att kungen ofta lyssnade på sin godsherre Niels i de många förhandlingarna.
Niels Erlandsens vapen var en sköld med 6 tvärstänger som började med en blå stapel och
omväxlande i vitt och blått, slutade med en vit stapel.
Källa: http://troelsen.net/aner/1163.html