Jens Markorsen Rodsteen

nævnt fra 1526

til Lengsholm (Horns H.), nævnes 1526 som Medudsteder af et Vidne af Horns Herredsthing, sagdes 1534 at have Børglum i Forlehning af Skipper Klement, nævnes 1536 i den store Reces, blev 1539 sagsøgt af Niels Jensen (Rotfeld) om Godske Vognsens Lovhævd paa Lengsholm og Lendum Mark, fik 1543 Vidne af Jerslev Herredsthing om sin Moders fædrene Gaard Oddersgaard, kaldes da erlig og velbyrdig Svend, skiftede 1550 med Erik Grøn og Mads Jonsen Arven efter Markor Jensen og Fru Sophie, trættede 1553—60 med Jens Thomesen om dennes Gaard Hjermeslevgaard, tilbyttede sig 1560 Skavange (Dronninglund H.) af Kronen, fik 1567 Tienden af Torslev Sogn i Pant af Kronen, var død 28 Juni 1581.

Lengsholm er en gammel hovedgård, der forekommer i historien omkring midten af det 15. århundrede, da den tilhørte slægten Vognsen. Derefter kom Lengsholm ved giftermål til slægten Rodsteen, hvoraf Ida Rodsteen i begyndelsen af det 18. århundrede bragte gården til sin mand Jørgen Bille, der døde i 1736, hvorefter Lengsholm overgik til svigersønnen greve Schack Vittinghof Holck, efter hvem den arvedes af sønnen grev B. G. Holck, som i 1784 solgte med 42 tdr. hartkorn hovedgårdsjord, 12 tdr. tiendehartkorn samt 201 tdr. hartkorn bøndergods til P. Thodberg. Denne solgte ni år senere gården til major von Penick, som i 1803 solgte Lengsholm til N. Hillerup og A. H. Rasmussen. Disse frasolgte det meste af godset, hvorved gården mistede sine hovedgårdsrettigheder. Af senere ejere kan nævnes brødrene Schack og Lebrecht Eyber, J. F. Kæhler og J. Fr. Hartz. I årene før og efter verdenskrigen var Lengsholm en del i handelen, og vekslende ejer frasolgte dele af jordtilliggendet. I 1922 købtes Lengsholm af proprietær Poul Jørgensen, hvis søn, Knud Jørgensen, overtog gården i 1965. Da Knud Jørgensen døde i 2001, overtog dennes søn, Per Jørgensen, gården.

Hovedbygningen, der ligger syd for have og park, er opført i 1883. Den er af grundmur, bygget i et stokværk med gennemgående frontispice og tag af tegl.