Erik Jensen Grøn

SLÆGTERNE:

Erik Jensen Grøn : Han var født omkring 1480.

Sammen med sin morbror væbner Jacob Andersen Bjørn arvede han
Voergaard ved skifte 1509.

I 1518 blev Voergaard overdraget til Børglum Kloster. I 1525 skrev Erik Grøn sig til Ørnhoved, og i 1560 fik han også Skibbild.

Erik Grøn døde 1583. Han var gift med Bodil Markvardsdatter Rodsten.

-Voergaard Slot https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/voergaard

-Stygge Krumpen opførte et befæstningsanlæg i kirkens navn omkring 1520. Voergaard blev 1534 indtaget af Skipper Clements hær og brændt. Ingeborg Skeels efterfølgende renæssancegård var en af landets smukkeste og rigeste. Udenrigsminister Erik Scavenius ejede Voergaard 1914-1946.

-Voergaard huser i dag en kunstsamling efter Det Grevelige Oberbech-Clausen-Péanske Familielegat, der bl.a. indeholder Marie Antoinettes kaffe- og testel. …...

HISTORIEN BAG Voergaard Slot 1510 - 1536.

Væbner Jakob Andersen til Voergaard overdrager gården til biskoppen i Børglum, Niels Stygge Krumpen. Stygge Krumpen lever på Voergaard med Elsebeth Gyldenstjerne, som han har røvet fra hendes ægtemand, ridder Bonde Due. Under denne periode udbygger og forstærker Stygge Krumpen Voergaards forsvar med henblik på at gøre gården til hovedsæde for hele hans bispedømme, der efterhånden ejede hele Vendsyssel. Voergaard erobres af Skipper Clements bondehær i 1534 og efter Reformationen 1536 tilfalder gården kongen.

1578 - 1588 Frederik II overdrager Voergaard til Karen Krabbe. Ingeborg Skeel overtager Voergaard efter sin mor Karen Krabbe og starter opførelsen af renæssancefløjen, tegnet af den hollandske bygherre Phillip Brandin. Huset står færdigt i 1588. Frederik II forærer Ingeborg Skeel den imponerende sandstensportal, der oprindeligt skulle have stået på Frederiksborg Slot.

1644 - 1872 Oberst Vogn Vognsen erobrer Voergaard i 1644 med sin hær af frivillige bønder. Voergaard havde indtil da været stabskvarter for de svenske besættelsesstyrker. I krigene 1627-29 og 1643-45 bliver Voergaard flere gange angrebet. Efter mange år med skiftende ejere og forfald overtager Peter Brønnum- Scavenius Voergaard i 1872 og starter en omfattende renovering og tilbagekøber en del af den jord, der gennem tiderne er blevet frasolgt slottet. Ved hans død i 1914 er Voergaard atter et af landets største godser med 3500 tdr. land.

1955 - 1963 Den dansk-franske Grev E. Oberbech-Clausen køber Voergaard i 1955 og starter en omfattende restaurering. Greven havde skabt sin formue i Frankrig og havde giftet sig med enken efter Grev Chenue-Lafitte. Grevinden var datter af den berømte kirurg Péan og meget af den omfattende kunstsamling stammer fra disse familier. I 1963 dør Oberbech-Clausen og Voergaard overgår til en familiefond, hvis formål er at bevare slottet for eftertiden og holde kunstsamlingen åben for offentligheden.

SPØGELSER OG SAGN

Rædselshistorier FRA FANGEKÆLDRENE

I de trange fangekældre emmer luften af gru, pinsler og skrækindjagende historier om en nådesløs slotsfrue. Frygtelige fortællinger om den pengegriske Ingeborg Skeel, som tog livet af slotsbygmesteren ved at styrte ham i voldgraven.

Ingeborgs grusomme ugerninger klæber stadig til hendes skæbne. Hendes forpinte sjæl kan ikke finde fred i graven, og hun hjemsøger stadig Voergaard Slot den dag i dag.

Rosedonten.

Voergaards mest berømte fangehul - Rosedonten - er beliggende i den ældste del af slottet. Rummet har en størrelse, så en voksen mand hverken kan stå oprejst eller ligge udstrakt derinde. Der er ingen lys- eller lufthuller. Fra fangekælderen går der en skakt op til et værelse to etager ovenover, hvor det er muligt at høre, hvad der bliver talt om nede i fangekælderen.

Ingeborg Skeel

Der er ingen tvivl om, at Danmarks mest berømte spøgelse, Ingeborg Skeel, har sin gang på Voergaard Slot. Der er talrige beretninger om mystiske hændelser og syner af en hvid dame, der bevæger sig rundt på slottet om natten. Ingeborg Skeel var en driftig og meget dygtig handelskvinde og derfor lagt for had af en stor del af lokalbefolkningen. Rækken af historier om hendes misgerninger er mange, i blandt dem er, at hun skulle have druknet arkitekten Philip Brandin i voldgraven, for at han ikke skulle bygge et slot som Voergaard igen. Efter Ingeborgs død i 1604 spøgte hun så meget på slottet, at en præst blev tilkaldt for at mane hende til ro i en nærliggende mose. Alle historier til trods er det en kendsgerning, at Ingeborg donerede mange penge til fattighjem og selv stod for opførelse af et hospital og en skole for Sæbys fattige.

Blodpletten, der ikke kan vaskes af

I det nordøstlige tårnværelse findes en plamage på gulvet, som skulle stamme fra én, der er slået ihjel samme sted. At det er uskyldigt blod, der er udgydt, fremgår af, at pletten ikke vil lade sig fjerne. Pletten var glemt i mange år, men under en renovering af værelset i 1997, fremkom pletten igen, da man afsleb mange års fernis. På trods af flere afslibninger, kommer pletten frem igen efter et par dage.

Vildsvineskindet

I en montre på slottet ligger skindet fra et vildsvin, der blev nedlagt på slottets jorder i 1700-tallet. Da vildsvinet blev nedlagt på grænsen mellem Voergaard og Hundslund opstod en mindre fejde, hvilket resulterede i en deling af byttet, så Voergaard fik skindet. Ifølge sagnet må vildsvineskindet aldrig fjernes fra Voergaard Slot, for ellers vil hele slottet styrte i grus.

• *

  ---

  
  

Noter for ERIK MORTENSEN GRØN: Han nævnes 1525-1543 i Ørnhoved, ved Herning. 1532 fik han lavhævd på gården

• Ejerrække [http://danskeherregaarde.dk/manorholder/voergaard/ejerraekke.aspx]
• (1481, 1494) Anders Pedersen
• (1509) Erik Grøn
• ( -1518) Jakob Andersen
• (1518-1519) Niels Stygge
• (1519-1536) Stygge Krumpen
• (1536-1540) Kronen
• (1540-1554) Iver Lykke
• (1554-1559) Knud Gyldenstierne
• (1559-1573) Erik Rud
• (1573-1576) Axel Gyldenstierne
• (1578-1586) Karen Krabbe, gift Skeel
• (1586-1604) Ingeborg Skeel, gift Banner
• (1604-1608) Skeel og Banners arvinger
• (1608-1611) Hans Axelsen Arenfeldt
• (1611-1658) Jørgen Arenfeldt
• (1658-1661) Rigborg Lindenov, gift Arenfeldt
• (1661-1670) Christoffer. Fr. Buck
• (1661-1670) Tage Høg
• (1670-1686) Jens Juel
• (1686-1694) Frederik Vind
• (1686-1707) Holger Reedtz
• (1707-1732) Birte Christine Juel, gift Reedtz
• (1732-1780) Peder Reedtz
• (1780-1791) Holger Reedtz-Thott
• (1791-1814) Jens Andersen Steenild
• (1791-1819) Niels Andersen Steenild
• (1819-1825) Bendine Cathrine Margrete Steenild, gift Schultz
• (1825-1841) Johan Frederik Schultz
• (1841-1872) Ernst Emil Rosenørn
• (1841-1846) Harald August Hoppe
• (1841-1847) Henrik Bloch
• (1847-1864) Peter Daniel Bruun
• (1872-1914) Peder Brønnum Scavenius
• (1914-1946) Erik Julius Christian Scavenius
• (1946-1955) Poul Einar Rützebeck
• (1955) Ejnar Offer Oberbech-Clausen
• (1955- ) Det Grevelige Oberbech-Clausen-Péanske Familielegat